Category Archives: Nyheder

Milliardforetagendet Uefa afhængig af frivilligt arbejde

Når U21-EM i fodbold om en måned løber af stablen i Jylland vil omkring 800 frivillige dirigere trafik og hjælpe tilskuere på plads.

af Lasse Lange

Det europæiske fodboldforbund, Uefa, er en milliardforretning. Alligevel bruger man massere af frivillig arbejdskraft. Det gælder også ved sommerens U21-EM, der bliver afholdt i Danmark.

”Vi kan simpelthen ikke klare os uden de frivillige,” fortæller kommunikations- og medieansvarlig for U21-sekretariatet, Jacob Wadland.

Det er helt almindeligt, at der bliver brugt meget ulønnet arbejdskraft ved internationale idrætsstævner. Det gælder også OL og fodbold-VM.

 

Nemt at skaffe frivillige

De frivillige kommer blandt andet til at dirigere trafik i forbindelse med kampene. Andre vil hjælpe tilskuerne på stadion eller gå til hånde ved VIP-arrangementer. De frivillige skal lægge minimum tre arbejdsdage á fem timer.

Frivilligkoordinator for turneringen, René Jensen, fortæller, at det ikke har været noget problem at skaffe frivillige.

”Vi havde oprindeligt forventet, at vi skulle søge i to omgange. Men allerede i første omgang fik vi nok tilmeldinger. Det har ikke været noget problem at skaffe frivillige,” siger René Jensen.

 

Milliardforretning

Europamesterskabet i fodbold for spillere op til 21 år er blevet afholdt omtrent hvert andet år siden 1978. I 2011 bliver turneringen afholdt 11.-25. juni i de fire jyske byer Viborg, Herning, Aarhus og Aalborg. Det er det europæiske fodboldforbund, Uefa, der lægger navn til turneringen, der bliver organiseret i samarbejde med det danske fodboldforbund, DBU, og de fire kommuner. Finansieringen deler man imellem sig.

Uefa, der har hovedsæde i Schweiz, havde i regnskabsåret 2009-10 en omsætning på 11,3 mia. kroner.

 

Snyd med økologiske produkter kan give allergi

Anette Sørensen er indehaver af en certificeret "Grøn Salon". Foto: Malte Kristiansen

 

Der er grund til at være opmærksom på risikoen for af allergi, selvom du bruger en økologisk frisør. At produkter markedsføres økologisk betyder nemlig ikke altid, at man slipper for den farlige kemi.

Af Maria Juel Glasius

Det store, røde Ø, der ofte pryder skiltet ved økologiske frisørsaloner burde give kunderne en form for tryghed. Økologiske produkter skal produceres og forarbejdes inden for særlige godkendelsesprocedurer.  Det vil altså sige, at der ikke må benyttes syntetiske stoffer som parfume og farvestoffer, der kan give allergiske reaktioner. Men nogle leverandører til økologiske hårprodukter reklamerer med at produktet er økologisk, selvom det ikke er tilfældet. Det kan indehaver af en certificeret Grøn Salon, Anette Sørensen, bekræfte.

”Som ikke-grøn frisør, ved man simpelthen for lidt om kemikalier i produkterne, når sælgerne kommer ud og lover økologisk hårpleje. Bare fordi der er 85 % økologiske ingredienser og naturlige olier i et produkt, så er det jo ikke givet, at der ikke findes nogle kemikalier i resten af de 15 %, der kan være allergifremkaldende.”

Dermed risikerer både kunder og frisører at blive udsat for farlig kemi, hvis frisørerne ikke er kritiske over for producenterne og ikke sætter sig grundigt ind i, hvad der egentlig står i varedeklarationen. Nyhedsavisen kunne i går fortælle, at mange producenter af økologiske frisørprodukter snød ved at skrive selvopfundne og forkert stavede kemikalier, som er skrevet på fremmedsprog. Af den årsag modtager Videnscenter for Frisører og Kosmetikere hver dag flere henvendelser fra frisører, der er i tvivl omkring et økologisk produkts troværdighed. Anette Sørensen kan ikke huske at have oplevet stavefejl eller forkerte navne i ingredienslisten. Men hun kan godt mærke forskel på sit eget velbefindende, siden hun startede sin egen grønne salon i Århus i 2009.

”Da jeg arbejdede i en traditionel frisørsalon gik jeg ofte hjem med hovedpine, varme ører og rød næse, efter at have farvet hår. Det har jeg ikke oplevet siden.  Så jeg tilskriver det lidt, at det skyldtes kemikalier.”

Konsekvenserne af kemikalier anvendt i konventionelle produkter kan, ifølge Miljøstyrelsen, være allergiske reaktioner, som det er umuligt at forudsige alvorligheden af. Nogle mennesker er mere følsomme end andre. Så hvis man opsøger en økologisk frisør, fordi man med sikkerhed er allergisk over for visse parfumestoffer, kan det være en god idé at spørge sin frisør om, hvordan de kontrollerer producenter og produkter.

”Mine kunder er interesserede i at vide mere om produkterne og konceptet. Når de kommer ind i salonen første gang, siger de: Her lugter jo slet ikke som hos en frisør.”

 

Læs også Farlige produkter hos økologiske frisører

DA: 70.000 kroners bonus er ren symbolpolitik

Arbejdsgiverne ved godt, at der er mangel på elevpladser, men ansvaret er ikke kun deres og bonusordninger er symbolpolitik, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

Af Niels Brande

Hos Dansk Arbejdsgiverforening er de klar over, at mange på erhvervsuddannelserne ikke kan finde praktikpladser. Statistikkerne følges nøje, og arbejdsgiverne kender deres rolle:

”Arbejdsgiverne har ikke bare et ansvar, men også en interesse i at ansætte elever. De ved, at de om 10-20 år kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft,” forklarer chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening Simon Neergaard Holm.

Det vakte glæde hos fagforbundene, da undervisningsministeriets i slutningen af 2009 tog initiativ til at hjælpe elever i praktik. En bonusordning, der belønner virksomheder for at skrive under med eleverne blev indført, men ordningen vælter ikke arbejdsgiverne omkuld:

”Ordningen, der giver virksomheder op til 70.000 kroner i bonus for at ansætte elever er ren symbolpolitik,” mener Simon Neergaard Holm

En beregning fra undervisningsministeriet ’har du råd’-kampagne viser, at ved en elevløn på 11.000 kroner i 24 måneder, vil det trods bonus og øvrig elevrefusion koste arbejdsgiverne minimum 6000 kroner om måneden at have en elev ansat.

Han mener, at udfordringen ligger i de mange tomme ordrebøger rundt omkring i landets virksomheder. Det er altså ikke et spørgsmål om arbejdsgivernes vilje til at ansætte elever, men om at der skal være arbejde til dem, der i så fald bliver ansat:

”Der skal være arbejde til en elev, før arbejdsgiverne ansætter en, men der er ingen arbejdsgivere, der lurepasser. Hvis de har brug for elever, ansætter de,” fastslår Simon Neergaard Holm.

Han glæder sig over en svag fremgang i antallet af underskrevne aftaler, men påpeger, at det er en fælles opgave for arbejdsmarkedet parter at finde plads til eleverne:

”Der skal også være opbakning fra forbundene og tillidsmændene til at ansætte elever i virksomhederne,” siger han.

Læs også Umulig kamp for praktikplads

Læs også Elevpladserne hænger stadig ikke på træerne

 

 

Unge virksomheder skaber flest job

Ny forskning fra Århus Universitet viser, at det er de nystartede virksomheder, der skaber flest job og får hjulene til at dreje.

Ny forskning viser, at de yngste virksomheder skaber flere job end alle andre virksomheder. Samtidig er de nye virksomheder også dem, der nedlægger flest stillinger. Forsker foreslår mere støtte til nystartede virksomheder, så færre må dreje nøglen om.

Af Kristoffer Lottrup

Mange nye virksomheder går nedenom og hjem og må fyre deres medarbejdere efter kort tid i vælten. Men langt de fleste unge virksomheder sætter samtidig så mange i arbejde, at de i det samlede regnskab er den gruppe, der ansætter flest mennesker i Danmark.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, som professor Niels Westergård-Nielsen og chefanalytiker Rikke Ibsen står bag. Forskningsresultaterne viser, at virksomheder med mellem nul og fire år på bagen er dem, der generer flest job på trods af, at mange nystartede virksomheder går konkurs, kort tid efter de er startet op.

Forskningsleder Niels Westergård-Nielsen mener, at forskningsresultaterne bør få regeringen til at genoverveje, hvordan man prioriterer erhvervsstøtten, som ifølge professoren overvejende er for de store og eksporterende virksomheder.

”Man bør genoverveje, hvordan man støtter de unge virksomheder. Det er i forvejen vanskeligt for nystartede virksomheder at låne penge i bankerne. Derfor vil en mere generel støtte til nye virksomheder, så de kan overleve længere, medvirke til at skabe flere arbejdspladser.”

Data i undersøgelsen er baseret på registerundersøgelser af job og firmaer i Danmark i perioden 1980-2007.

Umulig kamp for praktikplads

80 – 90 ansøgninger har indtil videre ikke givet Casper Bromann Dideriksen en praktikplads.

Egentlig skulle han være i praktik i en elektronikforretning. I hvert fald efter hans eget hoved. Men Casper Bromann Dideriksen har indtil videre ikke fundet en praktikplads og må nøjes med en skolepraktikordning.

Tekst: Niels Brande
Foto: Andreas Bastiansen

Casper Bromann Dideriksen på 22 år er frustreret. Han er en af de cirka 8500 personer, der ikke kan få en praktikplads efter at have gennemført første del af en erhvervsuddannelse og nu er han i stedet i skolepraktik på Århus Købmandsskole i Skejby ved Århus:

”Det føles som om, man spilder tiden her. Skolepraktikken er okay, men det er ikke helt det virkelige liv,” forklarer han og henviser til, at skolepraktikken er bygget op omkring en virtuel verden med for eksempel fiktive lagertal, men ingen reelle varer på hylderne.

Sidste sommer flyttede han til Århus sammen med kæresten, som læser på handelshøjskolen i byen. Han ville bruge sin HF til at tage en butiksuddannelse. Efter en kort periode på Århus Købmandsskole skulle han efter planen have haft en læreplads, men nej. Det var ikke til at finde en plads til den computerinteresserede unge mand, og han endte i skolepraktik.

Siden august måned sidste år har han så sideløbende med skolepraktikken søgt mellem 80 og 90 praktikpladser i primært elektronik-, møbel- og musikbranchen, og han har da også været heldig at komme til nogle få samtaler:

”De fleste ringer aldrig tilbage, så jeg bliver helt overrasket, når nogen inviterer mig til samtale,” fortæller han. Anstrengelserne har dog ikke kastet en praktikplads af sig endnu.

Casper drømmer om en dag at få sit eget firma, og handelsuddannelsen skal være springbrættet. Indtil videre må han passe sit virtuelle liv på Århus Købmandsskole, mens han fortsat søger efter en praktikplads. Der startede cirka 40 studerende på holdet i efteråret 2010 og af dem har kun fire eller fem ifølge Casper fundet en praktikplads i det virkelige liv.

 

De fine lyse lokaler med højt til loftet og den virtuelle virksomhed ’SWUPTI’ minder om det virkelige liv.

Læs også Elevpladserne hænger ikke på træerne

 

Farlige produkter hos økologiske frisører

Frisører, der markedsfører sig økologisk, skal være opmærksomme. Flere producenter af frisørprodukterne skriver nemlig, at produktet er økologisk, selvom det ikke er tilfældet. Men ofte bliver det ikke opdaget, fordi varedeklarationen er fyldt med fejl, selvopfundne ord eller forkerte navne.

Af Maria Juel Glasius

Men der er grund til at være kritisk, for inden for kemi har kært barn mange navne. Nogle er helt korrekte kemiske navne, andre er nationale lokalnavne, som ikke forstås af udlændinge, og andre igen er navne, som producenterne selv har fundet på. For at forstå et kosmetisk produkts kemi, er det blandt andet nødvendigt at kende dets enkelte ingredienser. Men mange frisører er i tvivl, og det oplever Heidi Søsted, leder på Videnscenter for Frisører og Kosmetikere dagligt.

”Hver dag snakker jeg derfor med syv til otte frisører, der alle har tvivlsspørgsmål til de økologiske produkter, de sælger og benytter i salonen.”

De mange henvendelser om kemiske navne sendes videre til Miljøstyrelsen. Ofte overholder de økologiske produkter loven i Kosmetikbekendtgørelsen. Andre gange må produktet tages af markedet, fordi det indeholder kemikalier fra den såkaldte Negativ-liste, som udgives af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund i forening med Grønne Erhverv.

Almindeligt farvestof er ekstremt allergifremkaldende

Johan Galster er ingeniør hos Miljøkontrollen og bekræfter, at der kan være farlige kemikalier i de umiddelbart uskyldige, økologiske produkter. Blandt sorte farvestoffer til hårfarvning kan det mest almindelige stof, kaldet PPD, være yderst skadeligt for personer med PPD-allergi.

“PPD er meget miljøskadeligt, og det kan derudover give nogle meget kraftige allergiske reaktioner. I nogle blandinger er det endda kræftfremkaldende, årsag til stærke reaktioner på immunforsvaret i kroppen længe efter brug og potentielt livstruende.”

Af den grund opfordrer Johan Galster dem, der oplever ubehag i forbindelse med en hårfarvning at opsøge en hudlæge. I dag går kun 1 ud af 10 til læge med symptomerne. Det vil sige 250 personer. Men tallet er højere. Helt op mellem 1200 og 2500 får årligt symptomer på hårfarveallergi, oplyser Johan Galster.

Problemet er så stort, at forbrugerombudsmanden har udarbejdet en vejledning for, hvad der må kaldes økologisk og grønt. Men Heidi Søsted mener ikke, det er nok.

”Jeg vil gerne have svanemærkede frisørsaloner, der benytter svanemærkede produkter. Jeg er sikker på, at det vil lette arbejdet for både frisører og for deres kunder. Der vil ikke være tvivl om, at de produkter, der benyttes, er godkendte og helt igennem økologiske.”

 

”Svanemærkning kan gøre en forskel”

Hos Miljømærkning Danmark er Anja Keller optimistisk. Hun er konsulent for ansøgningsbehandling inden for kemisk/tekniske produkter, for eksempel kosmetik, sæbe og shampoo. En indsats over for farlige kemikalier i frisørsaloner får mere og mere opbakning i branchen i takt med flere historier om allergi og bivirkninger. Det kan ifølge Anja Keller gøres bedre end i dag, og svanemærkede frisørsaloner vil ifølge hende kunne gøre en forskel.

”Det vil give mindre forvirring for kunder og frisører. Men fra vores side skal der sluges en masse kameler. Bliver svanemærkning en realitet, ser vi frem til en del principielle diskussioner. Skal samtlige produkter i salonen eksempelvis være svanemærkede, eller skal der kun være enkelte svanemærkede produkter, for at opfylde titlen? Eller skal de svanemærkede frisørsaloner bare være bedre end de ikke-svanemærkede?”

Spørgsmålet er, hvor mange ressourcer, man er villig til at bruge fra Miljømærkning Danmarks side. Anja Keller siger, at der findes en del ideer til, hvordan man konkret kan udføre teorien til handling. Sagen er bare, at de ideer er komplicerede og krævende.

”Opbakningen i branchen findes, og da der for nylig er sket skift i de øverste poster, kan vi håbe, at de har mod på opgaven.”

Indtil da er Johan Galsters råd enkle: Brug  produkter fra Positivlisten, som kan findes på København Kommunes hjemmeside, eller gå til en certificeret Grøn Salon, når du skal have farvet hår.

 

Elevpladserne hænger stadig ikke på træerne

Det er stadig svært for unge på erhvervsuddannelserne at få en elevplads, når de har gennemført første del af uddannelsen.

Af Niels Brande

8503 elever stod mindst to måneder efter, at de havde afsluttet grundforløbet uden praktikplads ved udgangen af marts i år, og det er en svag stigning i forhold til året før. Det sker til trods for, at nye tal fra undervisningsministeriets praktikpladsstatistik viser, at der ved udgangen af marts var underskrevet lidt flere praktikaftaler sammenlignet med året før.

Samme resultat kommer HK til. De vurderer, at 8000-9000 studerende hvert år bliver betydeligt forsinkede eller falder fra den uddannelse, de går og drømmer om at gennemføre og det er helt i tråd med, hvad undervisningsministeriet opgør.

For at skabe flere elevpladser indførte undervisningsministeriet i 2009 en bonusordning, der skulle motivere arbejdsgiverne til at tage flere elever. Det har dog endnu ikke afhjulpet problemet, selvom beløbet er sat op fra 50.000 kr. til 70.000 kroner i bonus til arbejdsgiveren gennem uddannelsesforløbet.

Flere fagforbund har udtrykt utilfredshed med arbejdsgivernes og regeringens indsats. Blandt andre 3F kritiserer regeringen for ikke at gøre nok for at hjælpe de unge praktiksøgende:

”Der er sat millioner af kroner af til arbejdsgivertilskud til praktikpladser og andre ordninger, men tallene viser tydeligt, at der stadig er arbejdsgivere, der lurepasser. Det er uacceptabelt med over 8.000 unge, der gerne vil arbejde, men ikke kan få lov. Alle forudsigelser peger på at vi kommer til at mangle faglærte om få år. Det er paradoksalt, at arbejdsgiverne ikke handler,” siger forbundssekretær i 3F Per Christensen til forbundets egen hjemmeside.

Læs også Umulig kamp for praktikplads

 

Bertelsen og Brüggers bogorme bliver biavlere

(Foto: Umberto Salvagnin)

 

Beboerne på Sundholm, kendt fra DR2-programmet ”Læsegruppen Sundholm” med Mikael Bertelsen og Mads Brügger som værter, skal hjælpe med at passe Københavns nye bier.

Af Jakob Bjerregaard

Det summer af liv på Aktivitetscenter Sundholm, selvom Læsegruppen Sundholm med Bertelsen og Brügger er forbi. Centerets brugere, der er tidligere misbrugere og hjemløse, deltager nemlig i et projekt med de flere millioner bier, der er blevet flyttet til København for at forbedre plantelivet.

Flere af centerets brugere bliver oplært i at bygge bistader, producere honning og pleje bierne. Det sker i samarbejde med den socioøkonomiske virksomhed Bybi, der står bag projektet. Blandt andet ligger projektets honningcentral på Sundholm, og centeret forventer at kunne producere den første mængde honning til sommer.

”Vi slår to fluer med ét smæk,” siger Bo Møller Nielsen, der er centerleder på Aktivitetscenter Sundholm. Han fortæller, at projektet udover at forbedre plantelivet har til formål at forbedre livskvaliteten for brugerne på Sundholm.

”Det handler om beskæftigelse af udsatte. Missionen er at skabe mere positivt livsindhold for brugerne. At give dem flere positive oplevelser og skabe nye perspektiver i deres liv. Det giver mere energi og livsglæde til brugerne,” fortæller Bo Møller Nielsen.

Han tilføjer, at projektet for nogle brugere kan være en hjælp i forhold til at neddrosle et eventuelt misbrug, og at det kan bringe brugerne nærmere arbejdsmarkedet.

To af Sundholms deltagere i projektet deltager i aften i DR’s program Aftenshowet.