Category Archives: Nyheder

Tilbage på skolebænken efter svendegildet

Rachid Rachid regner med at skulle tilbage på skolebænken på Ingeniørskolen, da der ikke er nogen job at få som murer. Foto: Malte Kristiansen

 

Murereleverne Murat Celik og Rachid Rachid fra Aarhus Tech har begge tænkt sig at tage en ny uddannelse, når de er færdige som murere. Med afgangsbeviset i hånden kan eleverne på de tekniske skoler nemlig se frem til ledighed.

 

Af Katrine Jo Andersen og Kristoffer Lottrup

 

”Vi har allerede været til åbent hus på Ingeniørskolen. Der kan vi læse videre til bygningsingeniør, hvor vi kan bruge lidt af vores mureruddannelse,” siger 20-årige Murat Celik. Vi er i kantinen på Aarhus Tech. Bordene er er sporadisk fyldt op af drenge med sikkerhedssko og malerpletter.

 

Murat Celik og Rachid Rachid vil gerne arbejde som murere, men de søger begge en ny uddannelse, når de er færdiguddannet. Det er en konsekvens af dårlige jobudsigter inden for faget. På trøjerne står der Murermester Karl Johan Tønnesen. De har nemlig allerede været ude i praktik, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er sikret et arbejde, når den sidste eksamen er overstået.

 

”Mestrene siger, at de gerne vil ansætte os. Men vi har kun de mundtlige aftaler, vi har ingenting på skrift. Så det er meget usikkert, om vi reelt får arbejde, når vi er færdige,” siger Murat Celik.

 

En undersøgelse omtalt af Nyhedsavisen i går viser, at tæt på hver anden nyudlært murer, tømrer og frisør går direkte ud i ledighed. De dårlige fremtidsudsigter får, ifølge undersøgelsen, halvdelen af de nyudlærte til at overveje at starte på en ny uddannelse eller helt at skifte fag.

 

Næsten halvdelen af de nyudlærte tømrere kommer ud til ledighed

 

Stædig tømrer

Cementgulvet er dækket af savsmuld, vinkler og skitser. Hos tømrerne laver de kviste i dag.

Og hos dem er man også hårdt ramt af ledigheden. Men på trods af at have set to tidligere arbejdsgivere gå konkurs, og dermed to lærerpladser forsvinde, holder tømrerstuderende Jonas Lindbjerg modet oppe.

 

”Man kan godt finde et job, hvis man arbejder hårdt for det og søger mange steder,” siger Jonas Lindbjerg.

 

Han har ikke tænkt sig at tage en ny uddannelse, når han om et lille års tid er færdiguddannet som tømrer, selvom han ved, at det bliver svært at finde arbejde.

 

 

Læs også: Fra murer til mekaniker

 

Murereleverne Murat Celik og Rachid Rachid fra Aarhus Tech har begge tænkt sig at tage en ny uddannelse, når de er færdige som murere. Med afgangsbeviset i hånden, kan eleverne på de tekniske skoler nemlig se frem til ledighed.

 

Af Katrine Jo Andersen og Kristoffer Lottrup

 

Vi har allerede været til åbent hus på Ingeniørskolen. Der kan vi læse videre til bygningsingeniør, hvor vi kan bruge lidt af vores mureruddannelse,” siger 20-årige Murat Celik. Vi er i kantinen på Aarhus Tech. Bordene er er sporadisk fyldt op af drenge med sikkerhedssko og malerpletter.

 

Murat Celik og Rachid Rachid vil gerne arbejde som murere, men de søger begge en ny uddannelse, når de er færdiguddannet. Det er en konsekvens af dårlige jobudsigter inden for faget. På trøjerne står der Murermester Karl Johan Tønnesen. De har nemlig allerede været ude i praktik, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er sikret et arbejde, når den sidste eksamen er overstået.

 

Mestrene siger, at de gerne vil ansætte os. Men vi har kun de mundtlige aftaler, vi har ingenting på skrift. Så det er meget usikkert om vi reelt får arbejde, når vi er færdige,” siger Murat Celik.

 

En undersøgelse som Ugebrevet A4 har fået foretaget viser, at tæt på hver anden nyudlært murer, tømrer og frisør går direkte ud i ledighed. De dårlige fremtidsudsigter får, ifølge undersøgelsen, halvdelen af de nyudlærte til at overveje at starte på en ny uddannelse eller helt at skifte fag.

 

Stædig tømrer

Cementgulvet er dækket af savsmuld, vinkler og skitser. Hos tømrerne laver de kviste i dag.

Og hos dem er man også hårdt ramt af ledigheden. Men på trods af at have set to tidligere arbejdsgivere gå konkurs, og dermed to lærerpladser forsvinde, holder tømrerstuderende Jonas Lindbjerg modet oppe.

 

Man kan godt finde et job, hvis man arbejder hårdt for det og søger mange steder,” siger Jonas Lindbjerg.

 

Han har ikke tænkt sig at tage en ny uddannelse, når han om et lille års tid er færdiguddannet som tømrer, selvom han ved, at det bliver svært at finde arbejde.

 

Murereleverne Murat Celik og Rachid Rachid fra Aarhus Tech har begge tænkt sig at tage en ny uddannelse, når de er færdige som murere. Med afgangsbeviset i hånden, kan eleverne på de tekniske skoler nemlig se frem til ledighed.

 

Af Katrine Jo Andersen og Kristoffer Lottrup

 

”Vi har allerede været til åbent hus på Ingeniørskolen. Der kan vi læse videre til bygningsingeniør, hvor vi kan bruge lidt af vores mureruddannelse,” siger 20-årige Murat Celik. Vi er i kantinen på Aarhus Tech. Bordene er er sporadisk fyldt op af drenge med sikkerhedssko og malerpletter.

 

Murat Celik og Rachid Rachid vil gerne arbejde som murere, men de søger begge en ny uddannelse, når de er færdiguddannet. Det er en konsekvens af dårlige jobudsigter inden for faget. På trøjerne står der Murermester Karl Johan Tønnesen. De har nemlig allerede været ude i praktik, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er sikret et arbejde, når den sidste eksamen er overstået.

 

”Mestrene siger, at de gerne vil ansætte os. Men vi har kun de mundtlige aftaler, vi har ingenting på skrift. Så det er meget usikkert om vi reelt får arbejde, når vi er færdige,” siger Murat Celik.

 

En undersøgelse som Ugebrevet A4 har fået foretaget viser, at tæt på hver anden nyudlært murer, tømrer og frisør går direkte ud i ledighed. De dårlige fremtidsudsigter får, ifølge undersøgelsen, halvdelen af de nyudlærte til at overveje at starte på en ny uddannelse eller helt at skifte fag.

 

Stædig tømrer

Cementgulvet er dækket af savsmuld, vinkler og skitser. Hos tømrerne laver de kviste i dag.

Og hos dem er man også hårdt ramt af ledigheden. Men på trods af at have set to tidligere arbejdsgivere gå konkurs, og dermed to lærerpladser forsvinde, holder tømrerstuderende Jonas Lindbjerg modet oppe.

 

”Man kan godt finde et job, hvis man arbejder hårdt for det og søger mange steder,” siger Jonas Lindbjerg.

 

Han har ikke tænkt sig at tage en ny uddannelse, når han om et lille års tid er færdiguddannet som tømrer, selvom han ved, at det bliver svært at finde arbejde.

 

Midttrafik tager cyklerne i brug

Rene Wiborg er holdkaptajn for Midttrafiks cykelhold

Kampagnen ”Vi cykler til arbejde” er i gang, og Midttrafik deltager med to hold, Jernhingstene og Jernhopperne. Jernhingstenes kaptajn, René Wiborg, er glad for deltagelsen og håber, at flere medarbejdere vil vælge cyklen i fremtiden.

Tekst: Louise Engelst
Foto: Malte Kristiansen

Frisk luft i lungerne, motion og noget at snakke om i kaffepausen. Det er nogle af de ting, som deltagerne i ”Vi cykler til arbejde” får. Maj måned står i cyklens tegn.

”Det er et motiverende og godt projekt, som jeg gerne vil støtte op om,” siger Jernhingstenes kaptajn René Wiborg om holdets deltagelse. Han ser kampagnen som en positiv måde på at få motion i hverdagen.

Fri transport – nej tak i hverdagen

Selve kampagnen betyder ikke det store i hverdagen for René Wiborg, der også normalt bruger cyklen som transport mellem arbejdet og hjemmet.

”Jeg hader at sidde på en kondicykel, jeg vil have noget natur, når jeg cykler,” siger René Wiborg. Han er glad for at udnytte sin transporttid til at få motion, og selvom han har et frikort til bussen, foretrækker han cyklen i hverdagen.

Ikke længere, men oftere

De deltagere, der allerede cykler ofte til arbejde, cykler den samme rute, men mange af de dårlige undskyldninger er droppet.

”De tør godt cykle, selvom det drypper nu,” siger René Wiborg. Medarbejderne støtter hinanden, og de håber deres fælles trampen i pedalerne vil udløse rejsepræmien. De ved det er svært, da over 1900 hold deltager. Selv har han kun skippet cyklen en gang i kampagnen, København var alligevel for langt væk.

Hingstene jagter hopperne

Midttrafik har både et herre- og et damehold med i kampagnen ”Vi cykler til arbejde,” hvilket giver udslag i en lille interne konkurrence. Sidste år vandt kvinderne, og de fører også nu den godmodige konkurrence. Selvom René Wiborg gør sit, tror han, at kvinderne vinder igen i år.

”Jeg ved ikke om de er seje, men de har mere rygrad end os. På nær lige mig, selvfølgelig,” siger René Wiborg

Læs også: Din cykelsti til arbejde bliver bedre og Fat cyklen og forbedr fællesskabet

Faktaboks:

Vi cykler til arbejde-kampagnen er arrangeret af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund for at få flere danskere til at cykle. Kampagnen løber i år i dagene 2. – 31. maj.

I år deltager der 93180 personer fordelt på 9119 hold. Region Hovedstaden har størst deltagerantal, men det er også de deltagere der cykler længst i gennemsnit.

 

 

Mediekritik skader medarbejderes motivation

Ansatte i virksomheder, der får prygl i medierne, mister lysten til at arbejde. Det er svært at stille noget op, når skaden er sket, siger ekspert.

Af Jakob Nørmark (tekst) og Andreas Bastiansen (foto)

Når en virksomhed er udskældt i medierne, kan det ramme medarbejderne hårdt. For tiden må DSB nærmest dagligt lægge ryg til negative historier, og det har påvirket medarbejderne – som Nyhedsavisen tidligere har dokumenteret.

Det er helt normalt, at de ansattes motivation daler og den faglige stolthed svækkes, når deres arbejdsplads bliver kritiseret, forklarer Henrik Holt Larsen, professor på Institut for Organisation på CBS.

”Mange vælger at gå stille med dørene, fordi det er hårdt hele tiden at skulle forsvare sit arbejde, uanset hvor man er. Det er ikke nok, at du selv ved, du gør et godt arbejde, hvis du bliver mistænkeliggjort overalt,” siger Henrik Holt Larsen til Nyhedsavisen.
Svært at rette op på skaden

Ligesom folk i DSB-uniform er folkeskolelærere og andre offentligt ansatte vant til at møde spydige bemærkninger. Når et fag eller firma først har mødt modstand i medierne, og befolkningen har fået et dårligt indtryk, kan det være svært at rette op på skaderne.

”Firmaerne kan ikke gøre meget for at hjælpe deres ansatte. I stedet skal de investere i deres omdømme i fredstid, før lavinen ruller i medierne,” siger Henrik Holt Larsen.

Et dårligt omdømme går også ud over virksomhedernes muligheder for at tiltrække nye medarbejdere, og derfor er forebyggelse vigtig. Henrik Holt Larsen fremhæver fagbevægelsens beslutning om at offentliggøre en lønnedgang nogle måneder før forhandlingerne som et godt eksempel på, hvordan man undgår at få tæsk i aviserne. På den måde afvæbnede de mediernes muligheder for at lave en kritisk historie og undgik, at medlemmernes motivation led skade.

Se også: DSB-uro forplanter sig til billetsælgere

Se hvordan det går din fagforening

For en del af fagforeningsformændene er de nye medlemstal ikke opmuntrende læsning. Ikke alle foreninger har dog mistet kontingentindtægter.

Af Jakob Nørmark

Danmarks Statistik offentliggjorde i dag fagforeningernes medlemstal pr. 1. januar 2011. Nyhedsavisen har samlet tallene for nogle af de større fagforeninger.

Medlemstal:                        2010              2011              Procentvis ændring

LO                                      1.201.272      1.167.878                            -2,8 %

Dansk Metal                       125.758         122.032                               -2,7 %

3F                                       319.423         366.620                               14,8 %

FOA                                   201.022         199.336                               -0,8 %

Fødevareforbundet NNF   24.693           23.272                                 -5,7 %

HK/Danmark                      311.815         302.160                               -3,1 %

Ingeniørforeningen             48.767           40.679                                 -16,6 %

Danmarks Lærerforening   65.935           65.480                                 -0,7 %

Dansk Sygeplejeråd           53.147           52.444                                 -1,3 %

Dansk Journalistforbund    11.134           14.996                                 34,7 %

Kristelig Fagforening         101.919         101.935                               0,02 %

 

Læs også: Nye tal: Tilslutning til fagforeninger falder fortsat

Fat cyklen og forbedr fællesskabet

Bilen er sat i garagen, mens cyklen er gjort forårsklar. Den landsdækkende kampagne ”Vi cykler til arbejde” er i fuld gang, og landet over trampes der i pedalerne. Sundhed er på programmet, men det er ikke det eneste positive afkast.

Af Louise Engelst

”At deltage i sociale arrangementer med arbejdspladsen er med til at få fællesskabsfølelsen i top, da man lærer sine kollegaer at kende på en anden måde. De ansatte er fælles om en oplevelse og har noget at snakke om,” siger erhvervspsykolog Anton Eg Andersen.

Fællesskabsfølelsen kommer ikke kun fra snak, men også fra den støtte der kommer de ansatte imellem. De støtter hinanden under forløbet, og det hjælper på arbejdsmiljøet. Den støtte er god for den enkelte ansatte, siger Anton Eg Andersen.

Anton Eg Andersen anbefaler virksomheder at deltage i de forskellige sundhedsarrangementer, da der er så positive effekter på både den psykiske og fysiske sundhed for de ansatte.

Tilbage til motionen, så fjerner den ikke kun elskovshåndtagene.

”Motion er en god måde at afhjælpe stresshåndtering. Når de ansatte får det bedre af motionen, giver det arbejdet et løft, fordi det psykiske stress fjernes,” siger Anton Eg Andersen.


Fakta:

“Vi cykler til arbejde”-kampagnen er arrangeret af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund for at få flere danskere til at cykle. Kampagnen løber i år i dagene 2. – 31. maj.

I år deltager der 93180 personer fordelt på 9119 hold. Region Hovedstaden har det største deltagerantal, men også de deltagere der cykler længst i gennemsnit.

Nye tal: Tilslutning til fagforeninger falder fortsat

 

Medlemstallene i danske fagforeninger fortsætter med at falde, viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik. Faldet giver dårligere overenskomster for lønmodtagerne, siger ekspert.

Jakob Bjerregaard (tekst) og Andreas Bastiansen (foto)
Danske fagforeninger fortsætter med at miste medlemmer. LO er nu nede på 1.167.878 medlemmer, viser tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort i dag. Det er næsten 34.000 medlemmer færre – eller 2,7 procent – end sidste år .

Dagens tal viser, at udviklingen fortsætter, som den har gjort de seneste år. Siden 2008 er medlemstallet faldet med flere end 80.000.


Dårligere overenskomster

Det faldende medlemstal svækker fagforeningerne og dermed lønmodtagernes arbejdsvilkår og løn.

”På længere sigt kan legitimiteten og styrken i de kollektive forhandlinger dale, og arbejdsgiverne kan stille spørgsmålstegn ved, hvor meget magt der ligger bag fagforeningernes krav til lønstigninger osv. Det kan komme til at betyde, at overenskomsterne ikke bliver så gode for lønmodtagerne, som de kunne være blevet,” siger Christian Lyhne Ibsen, ph.d.-stipendiat ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

Han forklarer, at den faldende tilslutning desuden kan gøre det sværere for fagforeningerne at håndhæve overenskomsterne. Sker det, kommer fagforeningerne for alvor i problemer, fordi de ansatte ikke længere kan være sikre på at få det, de er berettiget til ifølge deres overenskomst, siger Christian Lyhne Ibsen.

Læs også: Se hvordan det går din fagforening

DSB-uro forplanter sig til billetsælgere

Skandalen på Kystbanen har ikke kun ramt de fyrede direktører. Almindelige DSB-medarbejdere mærker krisen i deres daglige arbejde.

Af Jakob Nørmark (tekst) og Andreas Bastiansen (foto)

Selv om Aarhus Banegård ligger mere end tre timers togrejse væk fra Øresund, har chokbølgerne efter skandalen i DSBFirst også påvirket de ansatte i Smilets By.

Da mediestormen var kraftigst efter fyringen af administrerende direktør Søren Eriksen, måtte medarbejderne i billetsalget på Aarhus Banegård finde sig i mange kække bemærkninger om den skrantende økonomi. Kundernes kommentarer kan være hårde for de ansatte bag skranken.

”Det er ubehageligt at skulle stå til ansvar for noget, som man egentlig ikke har noget at gøre med. Men omvendt er jeg så glad for DSB, at jeg vil gøre det efter bedste evne”, siger Eva Agerskov, der har været ansat i DSB siden 2005.

Motivationen falder

I en rundspørge, som er blevet lagt ud på intranettet, har mere end 1000 af DSB’s ansatte svaret på, hvordan den store fokus på DSB har påvirket deres hverdag. 32 % af medarbejderne satte kryds ved udsagnet: ”Det påvirker min arbejdsmotivation meget, og jeg er nervøs for DSB’s fremtid,” oplyser DSB på selskabets facebookside.

Eva Agerskov hører til de 43 %, der svarede, at ”de tænker over det, men det ikke fylder i hverdagen. Hun tilføjer, at bekymringerne er større hos kolleger, der har arbejdet i DSB i længere tid.

”Nogle af mine kolleger kan føle det som et angreb, hvis de bliver stillet et spørgsmål i en negativ drejet retning. Hvis en kunde er sur over, at toget er forsinket, og der så kommer en bemærkning i stil med, ”I skal også spare”, eller ”nu er chefen lige blevet fyret”, så er det selvfølgelig træls” siger Eva Agerskov.

Stærkt sammenhold vigtigt

Medarbejderne i billetsalget har håndteret uroen ved at snakke meget sammen. Et godt sammenhold på Aarhus Banegård har været med til at dæmpe bekymringerne, ligesom det har hjulpet, at der er blevet længere mellem kundernes nysgerrige spørgsmål.

Selvom krisen på Kystbanen ikke direkte har noget med personalet i DSB Salg at gøre, ligger uvisheden dog fortsat i baghovedet på de ansatte.

”Er man købt eller solgt? Vi er alle sammen lidt usikre på, hvad skal der ske fremadrettet”, siger Eva Agerskov.

Uden ordre, ingen elevplads

Per Løvkvist , Dennis Jensen, Lykke Halskov og Asta Gaardsdal Lund har alle været elever i KEN storkøkken og er nu alle fastansatte.

Det er ikke af uvilje, at de ikke har en elev hos KEN Storkøkken i Aarhus, men et udtryk for, at de ønsker at give elever en god uddannelse, og det kræver, at der er nok arbejde.

Af Niels Brande

Hos virksomheden KEN storkøkken i Aarhus har de en lang tradition for at uddanne kontorelever, men ikke de sidste par år. Det fortæller Lars Janke, der er personalekonsulent i køkkenvirksomheden.

”Jeg har været i virksomheden i 23 år, og indtil for et par år siden har vi altid haft elever. Men på grund af ordrenedgang har vi ikke haft elever de seneste to år.”

KEN storkøkkener er en af mange virksomheder, der har holdt igen med at ansætte elever under den økonomiske krise de seneste år. Og selvom de er blevet tilbudt en bonus for at antage elever, har det ikke ændret beslutningen.

”Bonussen fra staten på 70.000 kroner gør ikke isoleret set en forskel for, at vi vælger at tage en elev igen. Det er ikke det afgørende,” siger Lars Janke og forklarer, at elever værdsættes hos KEN Storkøkken:

”For os er elever ikke bare billig arbejdskraft. Vi satser på vores elever, og tre af vore nuværende chefer har været kontorelever i virksomheden,” siger han.

Virksomheden har som mange andre også været ramt af krisen, men nu ser fremtiden lysere ud, og de har besluttet at antage en elev igen.

”Vi føler et ansvar for at uddanne kontorelever, og vi kan godt bruge flere hænder i KEN storkøkken. Elever er gode ansatte, fordi de ofte tilfører virksomheden noget dynamik,” påpeger personalechefen.

 

Mureren bliver mekaniker

Foto: Malte Kristiansen

 

Nyuddannede smede, tømrere og frisører har svært ved at finde arbejde. Næsten halvdelen af alle nyudlærte fra de tekniske skoler overvejer helt at skifte fag eller tage en ny uddannelse.

Af Kristoffer Lottrup og Katrine Jo Andersen

Efter finanskrisen er efterspørgslen på samtalekøkkener og mursten faldet, og derfor bliver næsten hver anden elev fra teknisk skole dette forår uddannet til arbejdsløshed. Det viser en ny undersøgelse blandt medlemmerne hos 3F, Dansk Metal og Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund foretaget af Kaas og Mulvad for Ugebrevet A4.

Udsigterne til at sidde derhjemme får nu næsten halvdelen af de nyudlærte til at overveje at tage en anden uddannelse eller helt at skifte fag. Med en årlig udgift per elev på cirka 100.000 kroner går både kompetencer og rigtig mange skolepenge til spilde.

”Det er både spild af samfundskroner og spild af tid for den enkelte at droppe sin uddannelse for at tage en ny,” siger lektor fra Aalborg Universitet Jørgen Stamhus, der forsker i arbejdsmarkedspolitik og arbejdsløshed.

Han opfordrer i stedet de nyuddannede til at have tålmodighed, da finanskrisen bærer en stor del af skylden for den høje grad af arbejdsløshed blandt faglærte. Jørgen Stamhus forudser et stigende behov for de nyudlærtes arbejdskræft de kommende år, da ledigheden vurderes at toppe i 2011.

Derfor kan der igen være brug for mureren, når han er halvvejs på vej til at blive mekaniker.

 

Arbejdsgiverne drukner i elevansøgninger

For få år siden var der kamp om eleverne, men i dag er det omvendt. Nu modtager virksomhederne så mange elevansøgninger, at de kan svømme i dem.

Af Niels Brande

Ansøgningerne vælter ind ad brevsprækken, når virksomheder søger elever. Både i det private og offentlige giver det meget arbejde.

“Når vi slår stillinger som kontorelev op, er det ikke usædvanligt, at vi får over hundrede ansøgninger til hver stilling,” fortæller personalekonsulent Henrik Mathiesen fra Kristelig Fagbevægelse.

Samme udfordring oplevede Midt- og Vestjyllands politi, da de for nylig modtog 320 ansøgninger til seks stillinger som kontorelev, og det giver masser af arbejde.

”Vi ved godt, hvor meget ansøgerne håber på et svar, når de søger en stilling hos os, og vi har også et ansvar for at svare alle ansøgere,” siger Susan Laustsen, der er personalechef hos Midt- og Vestjyllands politi.

Hun fortæller, at det er hendes fornemmelse, at der er flere ansøgere over 25 år og flere, der har andre uddannelser i bagagen som f.eks. en butiksuddannelse. De svarer altid alle ansøgere. Både når de modtager ansøgningerne, og når de har besluttet sig.

Den store mængde ansøgninger afspejler det generelle problem, at der er mangel på praktikpladser. Ifølge undervisningsministeriets praktikpladsstatistik var der ved udgangen af marts måned i år cirka 8500 halvfærdige elever, der mindst to måneder efter, at de har afsluttet et grundforløb, stadig ikke har fundet en praktikplads. Det er en svag stigning på en procent i forhold til sidste år.