Category Archives: Nyheder

Vivienne efterlyser dansk hverdag

Hun opgav sin egen karriere i reklamebranchen for at følge sin mand rundt i verden. I Danmark er det blevet klart for amerikanske Vivienne Østergaard, at jobs til højtuddannede udlændinge ikke hænger på træerne.

Af Jakob Nørmark

Aarhus blev for halvandet år siden foreløbigt sidste stop på Vivienne Østergaards verdensturné. Som ægtefælle til en succesfuld dansk ingeniør har hun boet i USA, Japan og Holland. Familien flyttede til Danmark, da hendes mand fik tilbudt et direktørjob i et østjysk firma, men det er ikke lykkedes hende selv at finde et arbejde. Vivienne har sendt 60 ansøgninger af sted, men er ikke blevet kaldt ind til en eneste jobsamtale. Stillingerne, som hun har søgt, strækker sig fra kommunikationsbranchen til rengøringsjobs og en tjans i Bilka.

”Jeg vil tage hvilket som helst arbejde, selvom et rengøringsjob kan føles lidt nedværdigende. Med kun én lønindkomst og to teenagere i husstanden må jeg gøre, hvad der skal til,” siger Vivienne Østergaard, der har en høj uddannelse i marketing og journalistik fra USA.

Træt af hjemmets fire vægge

Mens Vivienne har fulgt sin mand rundt i verden de sidste seks år, har hun ikke selv haft et fast arbejde, og den manglende joberfaring gør, at nyuddannede løber med de attraktive jobs i kommunikationsverdenen. Det fremmede danske sprog gør heller ikke hendes chancer bedre.

”Hvis dit sprog er begrænset, er det umuligt at finde et job. Og selvfølgelig ansætter de danskere først,” fortæller Vivienne Østergaard.

Hun er i gang med sit fjerde sprogkursus, men anstrengelserne har endnu ikke båret frugt, og det frustrerer hende ikke at have en hverdag på en arbejdsplads. Integrationen er vanskelig uden en naturlig omgangskreds med kollegaer.

”Jeg vil lave noget, være en del af samfundet og gøre et bidrag, men det holder mig tilbage at stå uden arbejde. Det generer mig, at jeg mangler fornemmelsen af at udrette noget hver dag udover at gøre rent i huset og lave aftensmad.”

Savner ekstra indtægt

Økonomien i husstanden påvirkes af, at den eneste indtægtskilde er mandens direktørløn i en teknologivirksomhed.

”Det løber rundt, men vi kunne godt bruge lidt flere penge, for det er dyrt at bo her,” siger Vivienne Østergaard, som vil være træt af at skulle forlade landet igen. Familiens piger på 12 og 15 år har ikke godt af at skulle pakke deres liv i flyttekasser endnu en gang, så Vivienne vil foretrække at blive i Danmark.

”Vi har selvfølgelig altid muligheden for at flytte til USA. Men jeg er ikke nået til det punkt endnu, hvor det er nødvendigt for mig at tage tilbage. Jeg vil give det her et forsøg,” siger hun.

På computeren ligger der ti ansøgninger, som er klar til at blive sendt ud, og hun går også med planer om at starte sit eget firma sammen med en veninde, der står i samme situation. De vil lave en forretning på at hjælpe andre kvinder med at falde til i Danmark, så de selv kan opnå det samme. Lysten til at give Danmark en chance har Vivienne. Spørgsmålet er, om nogen har lyst til at ansætte hende.

Ægtefæller til udenlandske medarbejdere mangler job

Når højtkvalificerede udenlandske medarbejdere kommer til Danmark for at arbejde, er det ofte svært for deres ægtefælle at finde job. De udenlandske medarbejdere er helt afgørende for danske virksomheder, men ender med at rejse videre til andre lande.

Af Jakob Krarup Bjerregaard

Højtuddannede udenlandske medarbejdere er vigtige for danske virksomheder. Men når de kommer til landet, er det svært for deres ægtefælle at finde job, og derfor rejser de videre til andre lande.

Det fremgår blandt andet af The Expat Study 2010, hvor 1.500 udenlandske medarbejdere og deres ægtefæller i Danmark er blevet adspurgt.

Nærmest alle udenlandske medarbejdere, der har en ægtefælle, tager vedkommende med til Danmark. 84 procent af ægtefællerne havde arbejde, før de kom til Danmark, mens det i Danmark kun er 70 procent. Dermed er op mod 30 procent af ægtefællerne arbejdsløse i Danmark.

Et stort problem
Når man spørger expatsene, hvad de mener om deres ægtefællers arbejdsløshed, siger halvdelen, at det ikke direkte er et problem, men at de ville foretrække, hvis deres ægtefælle havde et job. Næsten fire ud af ti siger ligeud, at deres ægtefælles manglende job er et problem.

”Der er en del, der vælger at flytte videre. I Danmark er det ofte nødvendigt, at begge parter er i arbejde, mens det i andre lande kan være lettere at klare sig med kun én indtægt,” siger Karen Nielsen Breidahl, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, som forsker i arbejdsmarkedet.

At de højtkvalificerede medarbejdere flytter væk fra Danmark igen er et problem for danske virksomheder, fortæller hun.

”Højtuddannet udenlandsk arbejdskraft er helt afgørende for danske virksomheder. Især i visse brancher er det den eneste måde at få de nødvendige kompetencer,” siger Karen Nielsen Breidahl.

En af årsagerne til, at den manglende beskæftigelse er et problem, er, at expatsene uden arbejde ikke har det personlige tilfredsstillelse ved at have en karriere. Derudover forværrer arbejdsløsheden familiens levestandard og gør det sværere at etablere et socialt netværk i Danmark.

Undersøgelsen The Expat Study 2010 er lavet af Oxford Research og Copenhagen Post med støtte fra bl.a. Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Specialskolerne får flest tæsk

Mange skoler landet over har måttet skrue ned for økonomien, som følge af sidste års kommunale budgetaftaler. Værst ramt er specialskolerne, der har måttet skære pædagog- og lærerstillinger fra.

Af Morten Plesner

Det blev specialskolerne, der måtte tage de hårdeste økonomiske tæsk inden for skoleområdet i år. Med et stigende elevtal og dalende midler, er det blevet sværere at være lærer og elev i de danske specialskoler. I en række af landets største kommuner skal færre lærere og pædagoger nu tage sig af flere elever med diagnoser som ADHD og autisme.

 

Flere børn, færre midler
Flere andre af landets kommuner har valgt at skære i midlerne til skoleområdet. I Aarhus og Odense har de almindelige folkeskoler fået et økonomisk hak nedad på tre procent af deres budgetter. Og i både Aarhus og Odense er specialskolerne blevet ramt af yderligere besparelser på i alt fem procent af deres samlede budgetter.

For de to største skoler for børn med ADHD og autisme i Aarhus, Langagerskolen og Stensagerskolen, der rummer størstedelen af de elever, der går i specialklasse, betyder det et hul i pengekassen på omkring ti millioner kroner sammenlagt.

På Stensagerskolen drejer det sig om fire millioner, og her er pengene hovedsageligt blevet fundet ved at skære ned på personalegruppen. I år vil der komme til at mangle en afdelingsleder, fire lærere og fem pædagoger i det team, der skal tage sig af skolens 220 elever, der efter sommerferien bliver til 240 elever, uden at der følger flere midler med. Det betyder færre lærere i klasserne.

 

Ikke meget tilbage at skære i
Ifølge Stensagerskolens afdelingsleder Allan Kortsen, har der ikke været andre muligheder for at finde pengene.
”Det er selvfølgelig aldrig sjovt, at skulle fordele besparelserne, men der er visse ting, vi ikke har kunnet skære i som for eksempel rengøring, og så var der kun personalelønningerne tilbage,” siger Allen Kortsen.

Samtidig med at eleverne på Stensagerskolen må se længere efter lærerne, må de også vinke farvel til lejrture med klassekammeraterne. Det er endnu et af de punkter på budgettet, der er blevet streget på specialskoler landet over.

Skrig, gråd og dåseøl på gymnasiernes sidste skoledag

I dag er dagen, hvor gymnasieelever landet over får besked om deres eksamensfag. Det er samtidig svar på, om deres halvanden måned lange læseferie bliver præget af frustrationer eller glæde. Nyhedsavisen var med, da eksamensfagene blev udleveret på Århus Katedralskole.

Af Maria Juel Glasius


Der var skrig i luften. Inden udleveringen af de længeventede eksamensfag var det flyvende vandballoner, der udløste dem. Et kvarter senere blev skrigene fulgt op af enten jubel eller gråd. Alt efter hvilke fag, de unge skal afprøves i til de kommende mundtlige eksamener.

Christian Bruun Badel går i 3. g og siger, at stemningen har været spændt hele dagen. Han står sammen med en gruppe klassekammerater og snakker om, hvordan de har lyst til at begå selvmord, hvis de skal til eksamen i mundtlig spansk. Christian vil helst se mundtlig engelsk på papiret. Matematik er derimod ikke velset.

”Men alt, jeg kan tænke på lige nu er, at jeg er student om halvanden måned,” siger han.

 

Afgørelsens time

Rundt omkring ham kan man høre piger, der råber ”Please, kom nu!” med en lettere desperation i stemmen. Andre håber på at kunne udskyde det øjeblik, hvor de stadig er lykkeligt uvidende og giver i stedet veninden et kram, inden hele flokken samles om den bænk, som skolens rektor har stillet sig op på. Han fordeler klasserne ud på forskellige områder i gården, hvor de enkelte klasselærere så vil udlevere kuverterne.

”3.a går over til cykelskuret, 3.k samles under halvtaget”, råber Lars Scheibel, mens de studerende, heriblandt én udklædt som et langhåret, sort monster, langsomt fordeler sig rundt i den brostensbelagte skolegård. Igen starter skrigene, og to piger løber væk med knyttede hænder, armene i vejret og to meget store smil om læberne. En anden piger græder stille, mens hun tager sin mobiltelefon til øret.

Christian Bruun Badel står og vifter med det gule A4 ark. Han er fortrøstningsfuld, selvom mundtlig engelsk ikke står på sedlen.

 

Fædre sørger for de våde varer

En forening kaldet Århus Katedralskoles venner, triller i samme øjeblik en stor trailer ind i gården. Foreningen består af en flok fædre til eleverne, og de har de sidste tre år sørget for at forkæle de unge med billige dåseøl og sodavand fra Tyskland.

”Jeg skal op i mundtlig dansk og historie. Det er sådan set okay, så længe matematik ikke er blandt fagene”, siger Christian Bruun Badel og snupper en kold øl.

International arbejdskraft er yt i de danske yderområder

Landet over kæmper ægtefæller til udenlandske medarbejdere i Danmark en hård kamp for at finde arbejde. Uden for Aarhus og København er det særligt svært.

Af Jakob Krarup Bjerregaard

Op mod 30 procent af ægtefællerne til udenlandske medarbejdere går arbejdsløse, fordi de ikke kan finde arbejde i Danmark. Særligt det såkaldte Udkantsdanmark er no go for ægtefællerne.

I Region Syddanmark er 36 procent af ægtefællerne uden arbejde, mens det er hele 40 procent i Region Nordjylland. Det viser tal fra The Expat Study, der er gennemført blandt 1.500 højtuddannede udenlandske medarbejdere i Danmark. Regionerne Sjælland, Hovedstaden og Midtjylland ligger under gennemsnittet.

“De virksomheder, der har mulighed for at ansætte ægtefæller til udenlandske medarbejdere, ligger primært omkring Hovedstadsområdet og Aarhus. I de resterende dele af landet er der ikke ret mange jobmuligheder. Miljøet er ikke lige så internationalt,” siger Sofie Ejdesgaard, international rekrutteringskonsulent i Workindenmark South. Workindenmark hører under Beskæftigelsesministeriet.

Plads til flere ægtefæller

Hvad angår beskæftigelse for ægtefæller, har København og Aarhus ganske enkelt mere at byde på.

København er en meget mere international by i og med, at det er en ambassadeby, der er flere internationale klubber og flere internationalt orientede virksomheder. Derfor er der plads til flere ægtefæller,” fortæller Bente Cordes, projektkoordinator for International Community og Spouse Community, der begge hører under Erhverv Aarhus.

Bente Cordes fortæller, at Aarhus kommer ind på andenpladsen, fordi der også her er flere internationale virksomheder. Det er for eksempel Vestas, Danisco og Arla. Alene Vestas Denmark har flere end 500 internationale medarbejdere.

Ifølge The Expat Study er der flere end 40.000 højtuddannede udenlandske medarbejdere i Danmark.

Virksomheder skal huske den bedre halvdel

Når højtuddannede udlændinge forlader Danmark før tid, er det tit, fordi ægtefællen gerne vil hjem eller videre.

Af Jakob Nørmark

For at forhindre, at de udenlandske familier fordufter, oprettede erhvervslivet i Århus for tre år siden International Community, som er blevet et mødested for de værdifulde medarbejdere og deres familie. Det er afgørende, at familien og især ægtefællen for deres behov tilfredsstillet i Danmark, men det er arbejdsgiverne ikke altid opmærksom på.

”Virksomhederne er ofte gearet mod medarbejderne, som de også skal være. Men de har ofte partner og børn med, og man ansætter hele pakken,” siger Bente Cordes, der arbejder med at skabe netværk for ægtefællerne i International Community Aarhus.

Sproget driller

I de fleste tilfælde har ægtefællerne høje uddannelser, men de kan alligevel ikke finde arbejde i Danmark. Sproget er en barriere, for mange virksomheder tøver med at ansætte folk, der ikke taler perfekt dansk. For mange af familierne bliver arbejdsløsheden et økonomisk problem, fordi det danske arbejdsmarked er bygget op sådan, at arbejdsdagene er kortere end andre steder, så der er mere tid til familien. Til gengæld skal husstanden have to lønindkomster for at få økonomien til at løbe rundt.

International Community arbejder på at gøre erhvervslivet opmærksom på de lediges store kvaliteter gennem møder, hvor potentielle arbejdspladser og ægtefæller kan se hinanden an.

”Det kan godt være man har rekrutteret den perfekte mand, men han har måske en kone med en phD i psykologi, som vi skal have øjnene op for. Vi har nogle fantastiske ressourcer i ægtefællerne, ” siger Bente Cordes, der har ansvaret for en aktivitetsgruppe for ægtefællerne kaldet Spouse Community.

Svært at møde danskere

Foruden hjælp til at skrive et godt CV, afholder Spouse Community kulturelle arrangementer, der kan lære ægtefællerne noget om Danmark. Besøg i et teater og et kolonihavehus har været på programmet, som også har til formål at skabe nogle sociale kontakter.

Mange af de nye i Danmark har mødt venner på denne måde, men det er ofte andre højtuddannede udlændinge, selvom de gerne vil stifte danske bekendtskaber. Som arbejdsløs er det meget svært at træffe danskere, og Bente Cordes presser på, for at ægtefællerne selv tager første skridt ved f.eks. at melde sig ind i en idrætsforening.

”Det er utroligt svært at forklare karrieremennesker, at de skal deltage i foreningslivet. Men det er nødvendigt for danskerne er svære at møde. Vi står ikke med en kurv med blåbærmuffins og byder velkommen til kvarteret”, siger Bente Cordes.

Med fast arbejde kommer de sociale kontakter mere naturligt. I undersøgelsen Expat Study 2010, som International Community har været med til at finansiere, svarer 42 % af de ansatte udlændinge, at deres ægtefælles arbejdsløshed gør det svært at blive integreret i det danske samfund.

Sms-snyd med billetten er dokumentfalsk

3000 kroner i bøde. 750 kroner i kontrolafgift. En tur i retten og en sort plet på straffeattesten for dokumentfalsk. Så meget koster det at ændre udløbsdatoen i en gammel sms-busbillet.

Af Katrine Jo Andersen

Det er nemt at snyde, men det er lige så nemt at blive opdaget. På grund af kontrolcifre på billetterne, kan kontrollørerne tjekke, om billetten er forfalsket. Men det er bare ikke altid, at de gør det.

”Ikke alle kontrollører tjekker, om billetten er ægte. Jeg har prøvet at blive tjekket med min falske billet, uden at blive taget i det,” siger en anonym kilde til Nyhedsavisen.

Han ændrede sin busbillet hver dag i en måned til og fra arbejde uden at blive snuppet.

”Jeg redigerede i udløbstidspunktet i selve beskeden ved at kopiere en gammel sms ind i en ny sms. Så sendte jeg den til mig selv, så det så ud som om, jeg havde modtaget den. Og mit eget nummer, det havde jeg så kodet ind som et sekscifret nummer,” forklarer kilden.

Billetfusker kendte ikke konsekvenser

Han kendte ikke konsekvenserne af den simple billetsnyd. Men han er overrasket over, at straffen er så hård.

”Det havde jeg ikke troet. Det er ret vildt. Alle folk var jo sådan i starten, at det var en god idé at gøre det. Jeg kunne ikke finde på det igen. Men jeg var egentlig også stoppet, efter at kontrollørerne er blevet så opmærksomme på det,” siger han.

Med en genstridig plet på straffeattesten, der bliver siddende i op til fem år, er det svært at få arbejde. Sværere end tidligere. Ifølge Dagbladet Information er antallet af straffeattester, som Rigspolitiet udsteder, steget med mere end 23 procent siden 1998. Det tyder altså på, at arbejdsgiverne efterspørger straffeattester i højere grad end tidligere.

“Mit indtryk er, at det har været stigende i forhold til for ti år siden,” siger Niels Otto Fisker, Kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet.

Offensive Aarhus

I Aarhus har man måske fundet en ny løsning på mobilsnyderiet. Her regner man med at udvikle en billet-applikation til smartphones, hvor det ikke er muligt at snyde, som skulle være klar til efteråret. Det oplyser Mette Julbo, vicedirektør hos Midttrafik

Kildens fulde navn er redaktionen bekendt.

FAKTA

Sms-billetter: 
Det har været muligt at købe sms-billetter til den offentlige trafik i København siden januar 2010, og på Syd – og Vestsjælland siden januar 2011. Alene i Metroen bliver der købt cirka 90.000 sms-billetter om ugen.
Dømt: I august blev den første billetsnyder dømt for dokumentfalsk, og siden da har busselskaberne restforfugt de passager, der snyder med sms-billetten. Alene i 2010 blev det til 30 domme.

Der er stadig en måde at undgå busbøden på

Det kan koste en tur på anklagerbænken at ændre i sms-billetterne. Men med DSB’s billetapplikation er der kommet et smuthul udenom kontrollørernes brede skuldre.

Af Katrine Jo Andersen

Den klassiske metode med at ændre sms-billetten er både nem at opdage og har dyre konsekvenser. Den koster nemlig ikke kun 3750 i bøder og afgifter, men også en plet på straffeattesten for dokumentfalsk.

Men med DSB’s billetapplikation kan man for eksempel gøre klar til at købe en wildcard togbillet fra København H til Nyborg til 102 kroner. Tryk gennemfør og vis billetten til kontrolløren. Voila 648 kroner sparet. For som reglerne er, så må man køre gratis i bybusserne i forbindelse med en togrejse.

Ikke dokumentfalsk

”Det er ikke dokumentfalsk, det er vi enige om. Men jeg ville gætte på, at kontrolløren gennemskuer det, og så koster det 750 kroner i bøde,” siger Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet på Aarhus Universitet.

En anonym kilde fortæller til Nyhedsavisen, at han har brugt metoden hver dag, siden han opdagede DSB’s applikation for en måned siden. Han er selv blevet tjekket én gang, uden en bøde på lommen bagefter.

”Jeg tror ikke på, at kontrollørerne kan opdage det. Jeg laver jo reservationen, inden jeg går ind i bussen, og trykker kun bekræft, hvis de kommer ind. På den måde vil reservationstidspunktet altid være før, kontrollørerne kommer ind,” siger han.

Grov svindel

Sådan som loven er indrettet, giver det en bøde på 750 kroner at blive opdaget. Principielt er det først, hvis snyderen sniger sig op på 20 busbøder, at han kan straffes med fængsel eller bøde efter straffeloven. Og det giver en plet på straffeattesten, selvom der ikke er tale om dokumentfalsk.

Men Gorm Toftegaard Nielsen advarer om, at man kan straffes efter straffeloven allerede, når første bøde falder, fordi tricket er af så svindlerisk karakter.

”Så vil jeg gerne være anonym. Men jeg vil fortsætte med at snyde,” siger vores kilde, da han hører, hvad konsekvenserne kan være.

Kildens fulde navn er redaktionen bekendt.

Strøgformand: “Lavere huslejer i vente”

Finanskrisen har også ramt butiksejerne på Strøget i Aarhus. Men Strøgets formand, Lars Svendsen, siger, at kommende huslejenedsættelser vil sætte en stopper for butiksdød.

Af Kristian Volden

De høje huslejer på Strøget i Aarhus, der kom som følge af det økonomiske opsving før finanskrisen, er på vej ned. Det er i hvert fald Strøgets formand, Lars Svendsens, forventning.

”I nogle tilfælde kan én kvadratmeter koste 5000 kroner om året, og de priser tror jeg simpelthen ikke kan holdes oppe længere. De gør det umuligt at sælge varer nok til at honorere kravet.”

Flere vil vinde i retten

Før finanskrisen var der flere eksempler på, at lejere trak deres udlejer i boligretten, fordi de følte, at de betalte en urimelig høj husleje. Men for det meste vandt udlejerne sagerne. Lejerne havde nemlig svært ved at argumentere for lavere leje, fordi vilkårene var ens for de fleste.

”I dag er det tydeligt, at huslejerne har nået et niveau, som giver lejerne problemer. Derfor vil flere lejere få medhold i deres sager i boligretten.”

Lars Svendsen forventer desuden, at flere og flere lejere vil prøve at rettens vej for at sikre deres overlevelse.

Nødvendigt med ejendomsmæglere

I modsætning til tidligere er butiksejerne i dag nødt til at hyre ejendomsmæglere, når de vil eller er tvunget til at skille sig af med deres lokaler. Efterspørgslen er nemlig faldet enormt. Tidligere skulle butiksejeren bare gribe i sin skuffe og fiske et af de telefonnumre op, som interesserede lejere havde givet dem.

”I dag skal der en stor indsats til for at finde interesserede, fordi det er for dyrt. Det gør selvfølgelig det hele meget besværligt, og det kan kun afhjælpes ved at sænke huslejerne.”

Masser af lukninger

På Strøgets generalforsamling den 28. april tordnede Lars Svendsen mod de høje huslejer.

”Jeg har ikke konkrete tal på det, men det er min klare overbevisning, at der har været flere butikslukninger og ejerskifter i de sidste fire-fem år end i de forrige 100 år.”

Din cykelsti til arbejde bliver bedre

Københavns Kommune vil sammen med 17 andre kommuner og Region Hovedstaden forbedre forholdene for cykelpendlere i Københavnsområdet. Såkaldte cykelsuperstier skal gøre det mere attraktivt for pendlerne at vælge cyklen. De første ruter er klar til efteråret.

Af Kristoffer Lottrup

125.000 mennesker pendler dagligt ind og ud af København. Kun 16.000 vælger cyklen. Det vil Københavns Kommune gerne lave om på ved at anlægge såkaldte cykelsuperstier, som er ekstra brede og af en høj standard. Desuden er det planen, at cyklisterne kan få pumpet cyklen, få gratis vand og masser af trafikinformation, hvis de benytter sig af cykelsuperstierne.

”Det handler om at få billisterne til at vælge cyklen. Det er der en række fordele ved. Vi vil få færre kødannelser, forbedre folkesundheden og nedsætte CO2-udledningen,” siger trafikplanlægger Henriette Syrak Lund fra Københavns Kommune.

Efter planen skal der laves cykelsuperstier på tværs af 18 kommuner i hovedstadsområdet, og allerede til efteråret forventes de første ruter klar.

Læs også: Midttrafik tager cyklerne i brug og Fat cyklen og forbedr fællesskabet